Guide til import af stålkonstruktioner

Mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) køber i dag stålkonstruktioner fra EU-lande, primært fra Central- og Østeuropa. Endnu større besparelser kan ofte opnås ved indkøb fra lande uden for EU som landene på Vestbalkan eller Tyrkiet. For mange virksomheder virker dette skridt dog for kompliceret, selv om importen er meget enkel og billig.

I dette indlæg kan du læse, hvordan import af stålkonstruktioner fra lande uden for EU foregår, og hvad du skal være opmærksom på.

Import af stålkonstruktioner fra Balkan

For små og mellemstore virksomheder er Balkan en attraktiv region til udlicitering af kontraktproduktion som svejsning eller fremstilling af stålkonstruktioner. Vi formidler regelmæssigt kontraktproducenter fra Serbien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien eller Kosovo til kunder fra Tyskland, Østrig og Schweiz.

Mange underleverandører fra denne region er relativt små virksomheder med enkle strukturer. Derfor kan de imødekomme kundernes individuelle ønsker og også tilbyde meget lave priser. Sammenlignet med leverandører fra EU er prisen for et kg stålkonstruktion op til 0,50 € lavere.

Mange af disse virksomheder har længe været økonomisk stabile og har opbygget mangeårige relationer til deres kunder i udlandet. Ifølge Europa-Kommissionen udgør eksporten til Den Europæiske Union næsten tre fjerdedele af regionens samlede handel. Selv om handelen med regionen er mere end fordoblet siden 2006, udgør den stadig under 1,5 % af EU's samlede handel.

Hvilke fordele har leverandører af stålkonstruktioner fra Balkan?

• Priserne for kontraktproduktion eller stålkonstruktioner ligger som regel klart under de priser, der kan opnås i EU.
• Mange virksomheder har i lang tid arbejdet for udenlandske firmaer, f.eks. fra Tyskland eller Østrig, og er kvalificeret og certificeret efter deres retningslinjer.
• Kommunikation på engelsk er som regel ikke noget problem. Mange virksomheder har også medarbejdere, der tidligere har arbejdet i det tysktalende område og derfor er fortrolige med sprog, kultur og kvalitetskrav.

Import af stålkonstruktioner fra Tyrkiet

Tyrkiet er en af verdens største ståleksportører. Tyrkiske stålentreprenører har derfor meget god adgang til råmaterialer og halvfabrikata af stål. Stålbjælker koster i øjeblikket op til 300 € pr. ton mindre i Tyrkiet end i Tyskland. Lave materialeomkostninger kombineret med attraktive lønomkostninger styrker de tyrkiske stålentreprenørers konkurrenceevne.

Tyrkiske leverandører har især en fordel inden for bærende stålkonstruktioner og serieproduktion, fordi de højere transportomkostninger her opvejes af volumen.

Hvilke forudsætninger er der for import? Har jeg brug for en licens?

Du har ikke brug for en særlig licens til import af stålkomponenter. Enhver virksomhed kan importere varer fra lande uden for EU. Det forudsætter dog et EORI-nummer.

EORI-nummeret bruges til at identificere erhvervsdrivende og tildeles i Tyskland og Østrig af toldmyndighederne.

Ansøg om EORI-nummer i Tyskland:

Vejledning i at ansøge om et EORI-nummer i Tyskland finder du her. Ansøgningen er gratis. Det kan tage 3-4 uger, før nummeret tildeles.

Ansøg om EORI-nummer i Østrig:

Vejledning i at ansøge om et EORI-nummer i Østrig finder du her. Ansøgningen er ligeledes gratis. Det kan tage op til ca. 10 dage, før nummeret tildeles.

Skal der betales told af stålkonstruktioner fra EUR.1-lande?

Takket være en toldaftale med EU (stabiliserings- og associeringsaftalen) er produkter fra disse lande med tilsvarende oprindelsesbevis toldfri. Ved importen skal modtageren dog selv betale den moms, der skal betales, og speditørens ekspeditionsomkostninger i modtagerlandet. Den moms, der betales ved importen, behandles som købsmoms.

Op til et fakturabeløb på 6.000 € er det tilstrækkeligt med en tilsvarende erklæring på leverandørens faktura, forudsat at leverandøren er godkendt eksportør. Ordlyden skal overholdes nøjagtigt og lyder som følger:

På tysk: Der Ausführer (Ermächtigter Ausführer; Bewilligungs-Nr. ……. [1]) der Waren, auf die sich dieses Handelspapier bezieht, erklärt, dass diese Waren, soweit nicht anders angegeben, präferenzbegünstigte ……. [2]-Ursprungswaren sind.

Eller på engelsk:

The exporter of the products covered by this document (customs authorization No … (1)) declares that, except where otherwise clearly indicated, these products are of … (2) preferential origin.

Ved en vareværdi over 6.000 € kræves der et separat EUR.1-certifikat. Det søger din leverandør eller dennes speditør om hos det relevante toldsted. Leverandørerne er som regel fortrolige med denne procedure.

Hvordan foregår fortoldningen?

I modsætning til leverancer fra andre EU-lande skal varerne passere EU's ydre grænse. Her sker der en fortoldning. Der skal ganske vist ikke betales told, men formaliteterne skal alligevel opfyldes.

Din leverandør udarbejder en eksportangivelse i sit land. Importangivelsen påhviler som regel køberen. Nogle speditører tilbyder ganske vist levering DDP, ofte kaldet "frit leveret", men det er besværligt, medfører yderligere omkostninger og giver i de fleste tilfælde ikke mening.

Importangivelsen kan foretages af en toldspeditør. Hvis du endnu ikke har en toldspeditør, kan du henvende dig til din faste speditør eller til specialiserede tjenesteudbydere som "Die Zollagentur" (Tyskland) eller "AWOR Customs" (Østrig). Importangivelsen koster kun lidt. Hos Die Zollagentur er prisen 40 € netto pr. tarifnummer. Ved svejste stålkonstruktioner og lignende komponenter har du som regel kun ét tarifnummer.

Toldspeditøren oplyser dig derefter om det toldsted, som speditøren skal køre til for at frembyde varerne, og forbereder dokumenterne til fortoldningen.

Incoterm DAP eller DDP?

Incoterms DAP og DDP regulerer købers og sælgers ansvar ved leveringen. Ved DDP (Delivered Duty Paid – leveret fortoldet) behøver køberen ikke at tage sig af noget. Det lyder umiddelbart godt, men indebærer en stor omkostningsulempe. Ved brug af DDP skal sælgeren nemlig betale importmomsen i destinationslandet og har som regel ingen mulighed for at få den tilbage. Sælgeren må altså indregne importmomsen i produktprisen.

Bruges leveringsklausulen DAP derimod, betaler køberen importmomsen og får den godskrevet som købsmoms.

Hvornår giver DDP mening?

Af de ovennævnte grunde bør leveringsklausulen DAP generelt foretrækkes. I nogle tilfælde kan det dog give mening at bruge DDP:

• ved salg til privatkunder (fordi de alligevel ikke kan fradrage købsmoms)
• ved lav vareværdi (f.eks. prøveleverancer)
• ved leverancer inden for en koncern (f.eks. et datterselskab i udlandet)

Hvad er importmoms, og hvornår skal den betales?

Når varer indføres i EU, skal importøren betale importmoms. Den svarer i størrelse til den almindelige moms og skal også behandles som denne. Som erhvervskøber kan du få importmomsen refunderet som købsmoms. Der opstår altså ingen ekstra skatter sammenlignet med et køb i Tyskland. En speditør har dog ikke denne mulighed for momsfradrag, og derfor bør køberen altid selv stå for importangivelsen.

Oftest betales importmomsen ikke kontant, dvs. den debiteres skattekontoen, hvor den derefter fradrages igen som købsmoms.

Hvilken leveringsklausul bør aftales?

Af praktiske grunde (sprog, gebyrer) anbefales det at vælge en Incoterm, hvor sælgeren står for eksportangivelsen og køberen for importangivelsen. De spænder f.eks. fra FCA (køberen organiserer transporten) til DAP (sælgeren organiserer transporten).

Populære klausuler som "frit leveret" eller "Ex Works" kan ikke anbefales af følgende grunde:

• "Frit leveret" definerer ikke præcist, hvilke forpligtelser køber og sælger har. Derfor bør denne klausul ikke bruges i international handel, og i stedet bør der aftales en klausul fra Incoterms 2020 (f.eks. DAP). Køberen fortolker ofte "frit leveret" som DDP (Delivered Duty Paid – varen leveres fortoldet). Leverandørerne forstår det derimod ofte som DAP (Delivered at Place – varen transporteres af sælgeren, men fortoldes ikke).
• EXW (Ex Works – ab fabrik) er en ugunstig leveringsklausul i det beskrevne tilfælde, da køberen ikke kun skal udarbejde eksportdokumenterne, men også skal læsse varerne på lastbilen. I praksis sker læsningen dog ved leverandørens foranstaltning, da denne har de nødvendige midler (truck, kran, løfteudstyr, personale) på stedet. Af disse grunde bør man altid vælge FCA i stedet for EXW.

Hvordan finder man egnede leverandører fra Balkan eller Tyrkiet?

Hvis du vil etablere leverandørrelationer med lande på Balkan eller Tyrkiet, er du velkommen til at kontakte os pr. e-mail eller telefon. Hvis du har en konkret forespørgsel, så brug venligst vores forespørgselsformular. Vi finder gerne gratis og uforpligtende egnede leverandører til dig og hjælper dig med at afgive ordren.