Omkostningsfaktorer i stålkonstruktion – hvad koster et kg stålkonstruktion i 2023?

Hvad er typiske priser for et kilogram stålkonstruktion? Hvad er omkostningsfaktorerne, og hvilken indflydelse har produktionsstedet for en underleverandør på priserne for svejste stålkonstruktioner og stålkomponenter?

Disse spørgsmål er afgørende for indkøbere i virksomheder inden for maskin- og anlægsbygning, når de opbygger deres forsyningskæde. Svaret er meget individuelt og afhænger af mange forskellige faktorer.

Vi viser dig, hvornår Low Cost Country Sourcing kan betale sig for at drage fordel af lokaliseringsfordele, og hvordan man når frem til en retvisende prissammenligning for stålkonstruktioner.

Hvad er de vigtigste omkostningsfaktorer i stålkonstruktion?

Forenklet sagt består producentpriserne for stålkonstruktion ab fabrik primært af fire omkostningsfaktorer:

• Materialeomkostninger (omkostninger til råmaterialer som plader, bjælker, stålprofiler eller rør samt hjælpestoffer som svejseelektroder eller slibeskiver)
• Lønomkostninger (arbejdsomkostninger til tilskæring, svejsning, opstilling, konservering og montage af delene)
• Administrationsomkostninger og fortjeneste (bygningsomkostninger, kvalitetssikring, salg, lønadministration, salgsomkostninger, afgifter osv.)
• Eksterne omkostninger (galvanisering, pulverlakering, anden overflade- eller varmebehandling)

Derudover skal indkøbsafdelingen også tage højde for de interne omkostninger til leverandøropfølgning på stedet samt leveringsomkostningerne for at nå frem til en retvisende sammenligning af de samlede omkostninger.

Stålpriser og materialeomkostninger

Stålpriserne var tidligere relativt konstante og ensartede. Siden udbruddet af coronapandemien har det dog ændret sig, og priserne er ekstremt volatile. Med begyndelsen af konflikten i Ukraine er usikkerheden blevet endnu større.

Siden da har materialeindkøbet spillet en afgørende rolle. Leverandører med billige forsyningskilder, f.eks. stålkonstruktionsvirksomheder fra Tyrkiet, har afgørende lokaliseringsfordele.

Også transportomkostningerne og materialetilgængeligheden har indflydelse her, så produktionsvirksomheder i nærheden af billige stålproducenter eller -forhandlere har en lille omkostningsfordel. Sjældne materialekvaliteter eller råmaterialer er ofte dyrere i mindre lande. Ved grove stålkonstruktioner med store godstykkelser og få bearbejdningstrin har materialeomkostningerne større indflydelse end ved lette stålkonstruktioner med tynde pladetykkelser og mere komplekse strukturer.

Komponentvægten spiller her en mindre rolle og bidrager mindre til de samlede omkostninger. Jo mindre standardiserede de anvendte halvfabrikata som plader, profiler eller rør er, desto mere afhænger det også ved lette stålkonstruktioner af leverandørernes forsyningskilder.

Her finder du en udførlig artikel om den aktuelle udvikling i stålpriserne.

Aktuelt (08/2023) ligger stålprisen i Europa på metalbørsen LME i London på ca. 700 € pr. ton (1.000 kg).

Almindelige plader, stålbjælker og profiler koster ved køb af store mængder ca. 1.000 € pr. ton (1.000 kg). Små mængder i stålhandelen og særlige materialekvaliteter er tilsvarende dyrere. Der er også store regionale forskelle.

Stålprisernes høje volatilitet giver mange virksomheder vanskeligheder. Med prisreguleringsklausuler eller derivater kan de sikre sig mod markedsrisiciene.

Energi og hjælpestoffer

Energipriserne for industrien i Europa varierer med op til 100 %. I modsætning til stålproduktion og -forarbejdning har energiomkostningerne ved fremstilling af stålkonstruktioner dog kun ringe indflydelse.

Hjælpestoffer som tekniske gasser eller svejseelektroder kan købes til lignende priser i alle industrilande og påvirker næppe slutprisen på en stålkonstruktion.

Lønomkostninger

Helt anderledes ser det derimod ud med lønomkostningerne. Lønomkostningerne er ved fremstilling af stålkomponenter som svejsekonstruktioner den afgørende omkostningsfaktor. Især ved komplekse stålkomponenter med mange bearbejdningstrin bidrager lønomkostningerne uforholdsmæssigt meget til slutprisen. Dette gælder dog kun for komponenter med mange manuelle arbejdstrin. Ved ordrer med høj maskinel værditilvækst, f.eks. ved serieproduktion af stansede dele, tilskæringer eller CNC-bukning, mister lønomkostningerne betydning, og andre omkostninger, især transportomkostninger, får større vægt.

Ifølge Eurostat udgjorde omkostningerne for en arbejdstime i industrien i 2019 i Tyskland 41,20 €, i Rumænien derimod kun 6,90 €. Lønomkostningerne for nogle andre vigtige industrilokaliteter i EU fremgår af nedenstående tabel:

Disse tal er gennemsnitlige lønninger i industrien. Nøglemedarbejdere som certificerede svejsere er meget efterspurgte internationalt og derfor også betydeligt dyrere i lavtlønslande.

Schweiz er ikke medtaget i denne tabel. Ifølge Schweiz' statistiske leksikon lå lønomkostningerne i industrien allerede i 2012 på over 50 € pr. time. Derfor har lønomkostningerne i Schweiz en usædvanlig stor indflydelse på priserne for stålkonstruktion.

Administrationsomkostninger og virksomhedens fortjeneste

Ud over virksomhedens fortjeneste omfatter disse omkostninger udgifterne til bygninger og maskiner samt personale, der ikke kan henføres direkte til en ordre.

Ved kalkulationen i stålkonstruktionsvirksomheder registreres normalt først alle direkte omkostninger, primært materialer og arbejdstid, som derefter ganges med en faktor for administrationsomkostninger og virksomhedens fortjeneste.

Eksterne omkostninger

Afhængigt af kravene påvirker eksterne omkostninger også kalkulationen. Hyppigst drejer det sig her om omkostninger til galvanisering af stålkonstruktionerne. Lakering udføres internt af de fleste leverandører af stålkonstruktioner, men nogle udliciterer det også bevidst. I modsætning til galvanisering er omkostningerne til lakering stærkt afhængige af lønomkostningerne. Mens lakering er betydeligt billigere i lavtlønslande, er der ved galvanisering ingen nævneværdige forskelle mellem landene.

Meget ofte opstår der ved svejsekonstruktioner også eksterne omkostninger til spændingsfriglødning. Ud over de egentlige omkostninger til den eksterne ydelse kommer desuden omkostningerne til transporten.

Indirekte omkostninger

Meget svære at opgøre er de omkostninger, der ikke er direkte synlige i projektregnskabet (hidden cost). Netop ved stålkomponenter er de dog meget vigtige. I modsætning til indkøbsdele er der ved ordrespecifikke produktionsdele mere behov for afklaring. Jo længere en kunde samarbejder med en leverandør, desto enklere bliver afviklingen af projekterne.

Derudover er der specielt ved stålkonstruktion yderligere omkostninger, der skal tages højde for:

• Transportomkostninger
• Ved import fra lande uden for EU opstår der gebyrer for fortoldning af varerne. Ved import af stålkonstruktioner fra EUR.1-lande opstår der ingen told, men indførslen skal anmeldes til toldmyndighederne. Detaljer om import af stålkonstruktioner fra EUR.1-lande finder du i denne artikel.
• Interne omkostninger til leverandøropfølgning
  • Kvalitetssikring
  • Eventuelt omkostninger til oversættelse af konstruktionsdokumenter, kontrakter og overtagelsesprotokoller
  • Rejseomkostninger og telekommunikationsomkostninger
• Omkostninger til efterbearbejdning
• Omkostninger til dele, der skal bruges med kort varsel
• Omkostninger som følge af forsinkelse (konventionalbod, efterleveringer osv.)

Hvordan er omkostningsfordelingen i stålkonstruktion?

Fordelingen af disse omkostninger afhænger i høj grad af stålkomponenternes kompleksitet og art samt af produktionsstedet.

I EU-gennemsnit kan man afhængigt af stålkomponenternes art regne med en fordeling på ca. 30 % lønomkostninger, 50 % materialeomkostninger og 20 % administrations- og øvrige omkostninger.

Bemærk: Denne omkostningsfordeling afhænger meget af de pågældende produkter eller typen af stålkonstruktioner. Ved enkle, grove strukturer er andelen af materialeomkostninger højere og andelen af personaleomkostninger lavere. Ved komplekse komponenter i enkeltstyksproduktion er lønomkostningsandelen højere. Hos virksomheder med en høj automatiseringsgrad falder lønomkostningerne ligeledes til fordel for de øvrige omkostninger i form af afskrivninger på maskinparken.

Omkostningsfordelingen afhænger også af produktionsstedet. I højtlønslande er andelen af materialeomkostninger lavere og lønomkostningsandelen højere.

Eksempel: omkostninger for en ulakeret svejst stålkonstruktion

For en mellemstor konstruktionsstålkonstruktion af almindelige stålplader og stålbjælker (pladetykkelse 5-10 mm, skæring, kantbukning, svejsning) giver det i EU-gennemsnit følgende omkostninger pr. kg:

• Materialeomkostninger inklusive spild og leveringsomkostninger: 1,50 €/kg
• Lønomkostninger: 0,90 €/kg
• Administration og fortjeneste: 0,60 €/kg

Det giver en samlet pris på ca. 3,00 € pr. kg svejst konstruktionsstålkonstruktion i EU-gennemsnit.

Omkostningssammenligning efter produktionsland

Tager man i stedet for EU-gennemsnittet lønomkostningerne for andre produktionssteder som målestok, fås følgende omkostningssammenligning for svejste stålkonstruktioner:

Vælger man Polen i stedet for Tyskland som produktionssted, kan man spare 1,44 € pr. kg stålkonstruktion. Produktionsomkostningerne for stålkonstruktioner fra Polen er dermed ca. 40 % lavere end i Tyskland. I Rumænien ville der endda være mulighed for større besparelser.

Meget billige produktionssteder er også landene på Vestbalkan og Tyrkiet. Her er der gennem kombinationen af billige materialeomkostninger og lave lønomkostninger mulighed for meget attraktive vilkår. Disse lande er tæt knyttet til den europæiske økonomi og ligger geografisk tæt på. Import af stålkonstruktioner fra landene på Vestbalkan og Tyrkiet er toldfri, men indførslen af varerne skal anmeldes. Besværet og omkostningerne herved er dog meget små og beskrives i artiklen, der er linket til ovenfor.

Omkostninger pr. kilogram stålkonstruktion i 2023

Omkostningerne til stålkonstruktion opgøres ofte i forhold til vægten. Især ved stålkonstruktioner til haller og bygninger eller ved stålkonstruktioner til anlægsbygning angives der som regel kilopriser. Ved større projekter har køberen på bestillingstidspunktet beregnet en teoretisk vægt for den pågældende komponent. Ud fra den udarbejder leverandøren af stålkonstruktionen så et tilbud. Efter produktionen vejes konstruktionen og afregnes efter den faktiske vægt.

Omkostningerne pr. kg stålkonstruktion bruges også gerne til omkostningssammenligninger og rammeaftaler. For at de kan sammenlignes, skal stålkonstruktionens kompleksitet, overfladebehandlingen og aftagemængden dog være meget ens.

Priseksempler for stålkonstruktion pr. kilogram 2022

Nedenstående priser er erfaringsværdier fra B2B-området og tjener kun som vejledende værdier. Priserne for projektspecifikke stålkomponenter skal altid fastsættes individuelt. Vi formidler gerne gratis og uforpligtende et tilbud på din stålkonstruktion.

Hvornår kan Low Cost Country Sourcing betale sig for stålkomponenter?

Om Low Cost Country Sourcing af stålkomponenter kan betale sig for indkøbsafdelingen i det enkelte tilfælde, kan ikke vurderes generelt, men afhænger blandt andet af følgende faktorer:

Stålkomponenternes beskaffenhed

Jo mere kompleks en komponent er, desto sværere er det at udvikle leverandøren over en stor afstand. Da lønomkostningerne er den afgørende faktor, er den ideelle komponent forbundet med meget håndarbejde. Er den maskinelle andel meget stor, kan man også forvente færre prisfordele. I så fald opstår der snarere prisforskelle som følge af tilskud eller forskellig finansiering af produktionsanlæggene.

Leveranceperiode og ordrevolumen

Ved engangsbehov er det forholdsvis besværligt at udvikle en ny leverandør. Medmindre der er tale om meget enkle komponenter eller store enkeltprojekter, er Low Cost Country Sourcing i dette tilfælde ofte for kompliceret. Ved tilbagevendende bestillinger og en tilsvarende indkøbsvolumen kan skridtet til udlandet også betale sig ved mere komplekse ordrer.

Forudsætninger for vellykket Low Cost Country Sourcing

For at Low Cost Country Sourcing også bliver en succes, skal kursen også lægges internt i virksomheden, og det skal afklares, om virksomheden opfylder de nødvendige forudsætninger.

Har virksomheden de nødvendige ressourcer og den nødvendige kompetence til at finde og udvikle den rette leverandør? Der findes utallige stålkonstruktionsvirksomheder, men hvilke kan reelt opfylde kravene? Søgningen efter den rette leverandør af stålkonstruktioner svarer ofte til at lede efter en nål i en høstak og tager ofte mere tid end forventet.

Mange gange venter man forgæves på tilbud. Når man så får dem, svarer prisen, leveringstiden eller tilgængeligheden ofte ikke til de oprindelige forventninger. Mange projekter er unikke, og også de mange leverandører af stålkonstruktioner har individuelle styrker og svagheder. At finde ud af dem og finde den rette partner til den rette forespørgsel er det mål, Jactio.com har sat sig.

Om forfatteren